top of page
Journalistisk erfaring​
​
2016 10 dages mediepraktik hos P4 Fyn. Her var jeg blandt andet med til at ringe kilder hjem, foretage interviews til nyhedsindslag og filme diverse indslag til deres facebookside.
​
2016 Frivillig skribent for RUC's magasin Metier. Det blev til et portræt af Hus Forbi-sælgeren Aurel Colonica. 
​
2016 Radiokursus. Tilrettelæggelse, lydteknik og redigering i Hindenburg på Journalistik, RUC. Under kurset producerede jeg i samarbejde med mine kammerater nyhedsreportager, interviews og fortællinger til radio. 
​
2015 Kursus i web-tv på Journalistik, RUC. Her filmede, speakede og klippede jeg sammen med en medstuderende to indslag til Navisen.dk.
​
2015 Redaktionsbesøg hos Børsen, hvor jeg som helt grøn journaliststuderende fik lov at lave en citathistorie. Læs den her.
​
​
​
Uddannelse
​​
2016 Kandidatstuderende i Journalistik og Internationale Udviklingsstudier på RUC.
 
2015 University of Iceland, 5. semester. 
 
2013-2016 Samfundsvidenskabelige bachelor i fagene Internationale Studier og Journalistik på RUC.

​

2009-2012 STX - Mediefag og samfundsfag på a-niveau på Mulernes Legatskole, Odense.
​
2008-2009 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole. 

 

​​

Erhvervserfaring
​
2016 Editør hos Infomedia, nuværende. Her overvåger jeg dagens nyheder og udvælger relevant stof til bestemte kunder, der spænder fra Skatteministeriet til Dansk Biavlerforening.

​

2014-2015 Studentermedhjælper i borgerservice i Frederiksberg Kommune, pas og kørekort. Her oplevede jeg på egen krop de fordomme, der ofte forbindes med kommunalt arbejde. Nogle blev bekræftet, mens andre blev afkræftet. 
​
2012-2013 Lærervikar på Tarup Skole i Odense. Her underviste jeg i alt fra tysk på niende klassetrin (som jeg dog aldrig selv har fået undervisning i) til dansk i børnehaveklassen. 
​
2011-2013 Personlig handicaphjælper. Her hjalp jeg Valdemar med svær epilepsi til at komme lettere igennem hverdagen. 
​
Alt for mange år Bagerjomfru. Her spiste jeg uanede mængder af brunsviger og solgte de resterende stykker til de kagehungrende mennesker i Odense.
Og noget af det jeg aldrig gjorde for pengenes skyld
​
2016 Københavns Lærerforening. Sammen med tre venner agerede jeg pædagog i en uge i sommerferien på en feriekoloni for 40 børn. Vi badede, købte slik, spillede rundbold og satte plastre på knæene, når legen blev for vild. 
​
2015 Et semesters udvekslingsophold på University of Iceland. Så nordlys, der hjalp på alt for mange mørke dagstimer og prøvede at gøre mig klog på, om de unge islændinge ville være en del af EU.
​
2015 Frivillig ved CPH:DOX. Hjalp til med praktisk arbejde, så forestillingerne kørte som smurt, og så fik jeg taget et billede sammen med en fake Barack Obama. 
​
2013 Rejste tre måneder i Tanzania og Kenya, besteg Kilimanjaro, underviste alt for små skolebørn i engelsk, blev rullet og kom alligevel over grænsen til Kenya på et midlertidigt pas uden visum, en smule bestikkelse og store, blå øjne. 
​
bottom of page